Hvorfor nedsat arbejdstid

Behandl os ordentligt går ind for nedsat arbejdstid med kompensation for løntab.

Pensionsalderen er sat op og alle skal arbejde i flere år, men som det er nu vil flere nedslides før pensionsalderen og blive meget dårligt stillet økonomisk

Vi siger derfor velkommen til nedsat arbejdstid og farvel til det gamle arbejdsmarked og goddag til et nyt og bedre arbejdsmarked, som kan rumme alle slags mennesker

Ved at sætte arbejdstiden ned vil det blive et meget mere fleksibelt arbejdsmarkedet og mange flere vil kunne komme i arbejde af dem som kan arbejde. På det nye arbejdsmarked skal der være plads til at man arbejder få timer om ugen, men også for dem som i perioder kan arbejde rigtig mange timer

Arbejdsvilkårene skal også være på plads. Så uanset om man er rask og alle arbejdsskadestyrelsens hensyn er taget, så skal der også være plads til skånehensyn til den enkelte medarbejder. Virksomhederne skal også være opmærksom på de ikke lader en enkelt medarbejder arbejder i de samme arbejdsstillinger i flere år, så nedslidning bliver en realitet for den enkelte medarbejder

Det er vigtigt at man som medarbejder kan kunne skifte arbejdsopgaver/job igennem et langt arbejdsliv, så nedslides man mindre og holder til flere år på arbejdsmarkedet. Derfor skal der være plads til kurser og uddannelser gennem livet for medarbejderne

Det er vigtigt. at vi tænker privatlivet ind i arbejdslivet og det vil sige, at der skal være plads til vi kan passe vores børn, børnebørn, familie og ældre under sygdom. Vi kommer alle ud for ting i livet som gør det svært at passe et job 100 %, så hvorfor ikke tænke det ind i arbejdslivet og give plads til pauser. Det kunne være for at passe børnene mens de er små i kortere eller længere perioder. Det siges jo at de bedste år et barn kan få er de 2 første år og det er her barnet dannet for resten af livet. En anden pause kunne være når nogen i vores familie står os nær bliver syge eller dør. Der kunne være mange årsager til pauser som fx. skilsmisse, flytning o.m.a.

Der skal være plads til at man kan rive en uge eller flere ud af kalenderen, hvis man i en periode er udbrændt, så man undgår lange syge perioder med stress eller depressioner. Så man undgår at en medarbejder der rammes af stress eller depression måske skal være væk fra arbejdsmarkedet i flere år og måske slet ikke kan vende tilbage

Ligeledes skal der være plads til at kunne udvikle sig fagligt eller tage kurser, så et erhvervsskift er muligt, så nedslidning undgås.

Når folk ikke bliver syge, så får vi et sundt samfund. Tiden er inde til fleksible arbejdspladser, hvor der er plads til uddannelse, kurser, gravide, svage, handicappede eller en pause fra arbejdsmarkedet

Et samfund får glade og sunde borgere når deres behov og levestil tænkes ind i arbejdslivet.